Hjerneskader og hjernesygdomme

Mange mennesker, som får en blodprop i hjernen, en tumor, en kraftig hjernerystelse eller en anden erhvervet hjerneskade oplever, at der er et stort fokus på motorisk genoptræning, et lidt mindre fokus på kognitiv genoptræning (træning af hukommelse mm.) og tæt på intet fokus på det følelsesmæssige perspektiv. Den oplevelse deles af mange mennesker med hjernesygdomme som bl.a. Sclerose sygdom og Parkinsons sygdom: At man står helt alene med at håndtere angsten for fremtiden, angsten for døden, uvisheden og den meningsløshed, der kan følge i kølvandet på en hjerneskade eller diagnosticeringen af en hjernesygdom.

Jeg udbyder terapi til mennesker med hjerneskader og hjernesygdomme. Fokus er særligt på at lære at rumme de svære medfølgende følelser og tanker og genfinde mening i de nye livsomstændigheder.

Terapeutisk tilgang: Jeg anvender primært to terapeutiske retninger: Eksistentiel terapi og Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Begge disse terapeutiske retninger har fokus på, hvordan man finder redskaber til at rumme og leve med svære omstændigheder, som man ikke nødvendigvis kan ændre, og hvordan man genfinder mening i tilværelsen, når livet slår hårdt. Hertil har jeg et stort fokus på psykoedukation, det vil sige viden om hvordan sygdommen eller hjerneskaden påvirker dine tankemønstre og følelser, og hvordan dette spiller sammen med dine reaktioner og din håndtering af hjerneskaden eller hjernesygdommen.

Kontakt Mig

Send mig en mail med nedenstående formular eller ring til mig for at booke en konsultation

Facebook